4.1.4 Virksomheder omfattet af standardvilkår

Hvis revurderingen vedrører en virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit om standardvilkår gælder følgende:

  • Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte de relevante standardvilkår i miljøgodkendelsen. Hvis det vurderes, at konkrete standardvilkår ikke er relevante, skal det begrundes. Der skal f.eks. ikke stilles vilkår til en vaskeplads på en motorsportsbane, hvis banen ikke etablerer en vaskeplads, eller vilkår til en gasfakkel på et biogasanlæg, hvis der ikke etableres en fakkel på anlægget.
  • Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret med standardvilkår, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav.

For bilag 2-virksomheder, der er omfattet af standardvilkår, vil det som hovedregel være standardvilkårene, der er gældende ved en revurdering. Det gælder selv om virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse er meddelt, før standardvilkårene trådte i kraft.

 

Senest opdateret d. 22-12-2016

Klik her for at tidligere gældende versioner af denne vejledningstekst