5.6 Klageregler

Hvilke afgørelser kan påklages?

Kommunernes og Miljøstyrelsens afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det betyder, at tilladelser og godkendelser samt påbud/forbud kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der er dog enkelte undtagelser:

Herudover kan tilsynsmyndighedens afgørelse i revurderingssager om, at der skal udarbejdes basistilstandsrapport, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se godkendelsesbekendtgørelsens § 55, stk. 5. Derimod kan godkendelsesmyndighedens afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde basistilstandsrapport eller supplerende basistilstandsrapport i forbindelse med en ansøgning om godkendelse, alene påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet sammen med klage over den endelige afgørelse om miljøgodkendelse. Se godkendelsesbekendtgørelsens § 56, stk. 4.

Myndighederne har pligt til at give skriftlig vejledning om klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvem er klageberettigede?

Klageberettigede er:

  1. afgørelsens adressat og
  2. enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Herudover er Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt Forbrugerrådet klageberettigede i visse sager.

Endvidere er landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller væsentlige rekreative interesser som hovedformål, klageberettigede i visse sager.

Endelig er lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø og væsentlige rekreative interesser som hovedformål, klageberettigede, hvis de har bedt kommunen eller Miljøstyrelsen om at blive underrettet om bestemte afgørelser.

Sådan klager du

En klage skal være skriftlig og afgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den skal sendes gennem Klageportalen, som du finder link til på forsiden af Miljø- og Fødevareklagenævnets  hjemmeside.

I Klageportalen bliver du guidet gennem en række trin, hvor du udfylder oplysninger om eksempelvis, hvad din klage går ud på. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Når Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager din klage via Klageportalen, vurderer nævnet, om klagen er indgivet rettidigt, eller om klagefristen er overskredet.

Har du brug for hjælp til Klageportalen, kan du kontakte Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Du kan lade en anden person, så som en advokat eller rådgiver, klage på dine vegne. Du skal blot underskrive en fuldmagt til den, som du ønsker, skal klage på dine vegne. I fagsprog kaldes det en partsrepræsentant. Du kan finde en skabelon til fuldmagt på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside eller hente den gennem Klageportalen.

I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De forhold, der kan begrunde en undtagelse fra kravet, er f.eks. borgere med særlige handicap, borgere der mangler digitale kompetencer, borgere med sprogvanskeligheder.

Du kan læse mere om undtagelse på Miljø- og Fødevareklagenævnets  hjemmeside.

Myndigheden udarbejder en udtalelse til din klage. Udtalelsen og det sagsmateriale, der er anvendt i forbindelse med sagens behandling sender myndigheden til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden sender også en kopi af udtalelsen til dig med en frist på 3 uger til at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Når du har betalt klagegebyret og indgivet din klage, vil du modtage en kvitteringsmail. Kvitteringen indeholder bl.a. et KlageId, et identifiktionsnummer, som du skal bruge, hvis du har spørgsmål til din klagesag.

OBS: Man kan altid indbringe sagen for domstolene, dog senest seks måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Sådan gør du, når du som myndighed modtager en klage

Når du som myndighed har modtaget en klage, har du pligt til at overveje, om du vil fastholde din afgørelse.

Hvis du fastholder afgørelsen, skal du senest 3 uger efter klagefristens udløb sende supplerende materiale til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ledsages af selve afgørelsen samt en udtalelse med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Desuden skal der fremsendes de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Klagen skal som udgangspunkt være fuldt oplyst af godkendelsesmyndigheden. Det sparer sagsbehandlingstid hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Når du sender klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal du sende en kopi af din udtalelse til de involverede parter i sagen med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Kopi af denne henvendelse sendes til nævnet via Klageportalen.

I særlige tilfælde kan klagen fremsendes uden brug af Klageportalen. De særlige tilfælde er f.eks. borgere med særlige handicap, borgere der mangler digitale kompetencer og borgere med sprogvanskeligheder. Anmodning om fritagelse og klagen modtages i disse tilfælde direkte hos myndigheden, som har truffet afgørelsen. Du skal videresende anmodningen om fritagelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i hvert tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der kan begrunde fritagelse fra at bruge Klageportalen. Hvis klagers anmodning imødekommes, skal du indtaste klagen i Klageportalen på vegne af klager.

Modtager du en klage uden om Klageportalen uden vedlagt anmodning om fritagelse, skal du hurtigst mulig vejlede om reglerne.

Du skal offentliggøre, at der er klaget, på Digital Miljøadministration (DMA). Når klagenævnet efterfølgende har truffet afgørelse, skal resultatet offentliggøres. 

Du kan læse mere om registrering af data og offentliggørelse af data her.

Hvad sker der med afgørelsen, når der klages?

En klage over en meddelt godkendelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Opsættende virkning betyder, at afgørelsen "suspenderes", dvs. den kan ikke udnyttes, når der er klaget. Ikke opsættende virkning betyder, at afgørelsen står ved magt, dvs. at tilladelser kan udnyttes, og påbud skal efterkommes uanset klage.

Når en klage over en miljøgodkendelse ikke har opsættende virkning, betyder det altså, at godkendelsen kan udnyttes, forudsat at vilkårene i godkendelsen overholdes. Når du har fået en miljøgodkendelse, bør du derfor overveje, om du vil udnytte godkendelsen. Først efter klagefristens udløb kan du med sikkerhed vide, om godkendelsen står ved magt, eller om afgørelsen er påklaget, medmindre du selvfølgelig selv klager.

Hvis du udnytter godkendelsen, selvom den er påklaget, sker det på eget ansvar og for egen regning, hvis godkendelsen ændres eller ophæves. Det kan derfor i nogle tilfælde være klogt at vente med at udnytte godkendelsen, indtil man kender indholdet af en eventuel klage og kan overskue, om der vil være en økonomisk risiko forbundet med umiddelbart at udnytte godkendelsen.

En klage over påbud og forbud har opsættende virkning, dvs. afgørelsen suspenderes, og adressaten for afgørelsen er ikke forpligtet til at opfylde kravene. I særlige tilfælde kan godkendelsesmyndigheden eller Miljø- og Fødevareklagenævnet dog bestemme, at påbud eller forbud skal efterkommes, selvom der er klaget, hvilket vil sige, at klagen ikke har opsættende virkning. Det vil efter praksis navnlig være tilfældet, hvis der er risiko for akut skade på mennesker eller risiko for uoprettelige skader på miljøet. Endvidere har klage over vilkår om sikkerhedsstillelse som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 91:

§ 91 Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.

Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens § 58 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter lovens § 58 og afgørelser truffet i medfør af § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i klagesager.

Miljøbeskyttelseslovens § 95:

§ 95. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.

   Stk. 2. Når der efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

   Stk. 3. Klage over vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i § 39 b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over afgørelser efter § 70 a og § 70 b har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Miljøbeskyttelseslovens § 96:

§ 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.

   Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation.

Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1 og 2.

§ 98. Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af:

  1. afgørelsens adressat og
  2. enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser.

Miljøbeskyttelseslovens § 99:

§ 99. Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

   Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser(834) er berørt.

Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle.

Miljøbeskyttelseslovens § 100:

§ 100. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

   Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a.

   Stk. 3. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

   Stk. 4. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1-3.

   Stk. 5. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne.

Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1:

 § 101. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. For afgørelser meddelt efter kapitel 9 a er fristen dog 12 måneder. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1 og 3:

§ 69. I de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden

  1. forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
  2. påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand,
  3. påbyde producenten eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra markedet og
  4. lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

   Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3:

   Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller af Miljøstyrelsen,kan forelægges Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Godkendelsesbekendtgørelsens § 53, stk. 4

Stk. 4.Godkendelses- eller tilsynsmyndigheden offentliggør, hvis en afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller § 41 er påklaget. Når der efterfølgende er truffet en endelig administrativ afgørelse, offentliggør godkendelses- eller tilsynsmyndigheden resultatet heraf.

Godkendelsesbekendtgørelsens § 56: 

§ 56. Bortset fra de i stk. 2 -3 nævnte tilfælde kan godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 37, stk. 1.

   Stk. 2. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der er tale om en bilag 1-virksomhed. Desuden kan godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en bilag 1-virksomhed ikke er godkendelsespligtig, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

   Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at etablering eller ændring eller udvidelse af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig efter bilag 1 eller 2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører en af kommunalbestyrelsens egne virksomheder.

   Stk. 4. Godkendelsesmyndighedens afgørelse efter § 15 kan ikke påklages særskilt til anden administrativ myndighed.

   Stk. 5. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 43 kan påklages særskilt til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

   Stk. 6. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til miljø- og fødevareministeren.

Lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet.

Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændringer af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet)

 

Senest opdateret d. 11-09-2017

Klik her for at se tidligere gældende versioner af denne vejledningstekst