Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

5.11 Samarbejde mellem ansøger og myndighed

Sådan gør du - råd om koordinering og samarbejde

Hvis du er myndighed: tænk på hvad der er vigtigt for virksomhederne.

For virksomheden er det vigtigt at vide, hvor lang tid godkendelsesprocessen forventeligt tager, idet virksomhedernes udviklingsplaner og investeringer risikerer at blive sat i stå i sagsbehandlingsperioden. Det er også vigtigt for virksomheden at få klarhed over, hvad detaljeringsniveauet er for de oplysninger, de skal aflevere i ansøgningen. En god dialog om dette kan forebygge, at virksomhed og myndighed skal skrive frem og tilbage mange gange, før der er styr på alle de nødvendige oplysninger i en ansøgning.

Det er også en hjælp for virksomheden at få overblik over de samlede myndighedskrav i forbindelse med miljøgodkendelsen. Virksomheden kender ikke myndighedens interne processer, og hvordan myndigheden koordinerer mellem forskellige afdelinger og andre relevante myndigheder.

Hvis du er virksomhed: tænk på hvad der er vigtigt for myndigheden

Miljømyndigheden administrerer miljøreglerne og har et vist kendskab til forureningsbegrænsende foranstaltninger, men kan nødvendigvis ikke have indgående kendskab til alle brancher og deres specifikke processer. Som virksomhed kan du hjælpe myndigheden med at få indsigt i det projekt, anlæg eller indretning, der kræver miljøgodkendelse, så myndigheden hurtigere kan stille de rigtige miljøkrav. Hvad der er indlysende for virksomheden er ikke nødvendigvis indlysende for myndigheden.

En god dialog om virksomhedens projekt og klarhed over, hvad detaljeringsniveauet er for de oplysninger, virksomheden skal aflevere i ansøgningen om miljøgodkendelse, kan forebygge, at virksomhed og myndighed skal skrive frem og tilbage mange gange, før der er styr på alle de nødvendige oplysninger i en ansøgning.

Virksomhederne kan selv gøre meget for, at godkendelsesarbejdet forløber planmæssigt. Myndigheden har mange sager kørende samtidigt. Når et godkendelsesarbejde er sat i gang, er det vigtigt, at de efterspurgte oplysninger kommer som aftalt, idet godkendelsesmyndigheden har sat tid af til den videre fremdrift. Kommer oplysningerne senere, er myndigheden måske optaget af at behandle andre sager.

Tids- og handlingsplan
En måde at understøtte en smidig sagsbehandling af miljøgodkendelser er i starten at gennemføre en afstemning af forventningerne mellem virksomhed og myndighed om:

  • Tidsplan.
  • Indhold i ansøgningen.
  • De forventede krav i miljøgodkendelsen.
  • Andre lovkrav af relevans for processen.

Det er en god ide at lave en aftale om en tids- og handlingsplan, medmindre sagen kan færdigbehandles inden for kort tid. Der er dog ikke krav om, at der skal udarbejdes tids- og handleplaner i reglerne. Planen skal opfattes som forpligtende for begge parter, hvilket betyder, at både virksomhed og myndighed er ansvarlige for at overholde aftaler og tidsfrister. Det er en forudsætning, for at den anden part kan levere det aftalte til den aftalte tid, og at den aftalte fremdrift kan opretholdes.

Omfatter processen behandling af sagen i kommunale udvalg og/eller i kommunalbestyrelsen, bør dette inddrages i tids- og handlingsplanen. Der er typisk udvalgsmøder en gang om måneden, så det kan spare tid at få afstemt tidsplanen i forhold til deadline for aflevering til udvalgsmøderne.

Koordinering på tværs af myndighedsområder
Hvor flere myndigheder, herunder flere forskellige afdelinger hos samme myndighed, skal involveres i sagsbehandlingen, bør tidsplanen tage højde for parallelle myndighedsprocesser.

En virksomhed eller aktivitet, der er omfattet af miljøgodkendelsespligt, vil oftest også være omfattet af VVM-reglerne. Der må ikke gives miljøgodkendelse, før VVM-screening og eventuel VVM-proces er gennemført, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15.

Virksomheden kan søge om tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder, før der foreligger en miljøgodkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 2.

Ansøgning om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg behandles typisk samtidigt med ansøgning om miljøgodkendelse, og der vil være et overlap af oplysninger om spildevandet i de 2 ansøgninger.

Nogle kommuner har valgt at optimere sagsgangene ved f.eks. at indføre én indgang for virksomhederne i form af en "one-stop-shop", og så internt sørge for den fornødne koordination mellem forskellige myndighedsområder.

Andre kommuner har ved større projekter valgt at udbygge et samarbejdskoncept med et "projektrum" for sagsbehandlingen med deltagelse af erhverv og myndigheder. I projektrummet deltager de relevante myndighedspersoner og virksomhedsrepræsentanter for på den måde gennem hyppige møder og tæt kontakt at sikre den nødvendige dialog og fremdrift i projektet.

Retsgrundlag


Det er god sagsbehandlingsskik, at myndighederne tilrettelægger sagsbehandlingen på en sådan måde, at sager behandles så enkelt og hurtigt som muligt.

Miljølovgivningen har ikke fastsat særlige frister for, hvor hurtigt myndigheden skal træffe afgørelse i en sag om miljøgodkendelse af virksomheder. Myndigheden har heller ikke pligt til at offentliggøre sagsbehandlingstiderne. En undtagelse er dog miljøgodkendelse af de få virksomheder, der er omfattet af servicedirektivet, og som udfører en tjenesteydelse. For disse virksomheder skal myndigheden på forhånd offentliggøre sine tidsfrister for meddelelse af miljøgodkendelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 9.

 

Senest opdateret d. 27-06-2014

Der er i miljølovgivningen ikke fastsat særlige frister for, hvor hurtigt myndigheden skal træffe afgørelse i en sag om miljøgodkendelse af virksomheder, men det er god sagsbehandlingsskik, at myndighederne tilrettelægger sagsbehandlingen på en sådan måde, at sager behandles så enkelt og hurtigt som muligt. Et godt samarbejde og en god dialog mellem virksomhed og myndighed er et væsentligt element i at sikre dette.

One-stop-shop

Nogle kommuner har etableret en "one-stop-shop" for virksomheder, hvor virksomheden har én indgang til kommunen. Hver enkelt virksomhed får tilknyttet en fast kontaktperson, som har ansvaret for at få en sag behandlet i kommunens forskellige afdelinger hurtigst muligt. Et koncept for en "one-stop-shop" kan være, at en henvendelse screenes med det samme, fx indenfor 5 arbejdsdage. En screening indebærer at få tjek på om alle relevante informationer og materialer er fremsendt, at udpege en tovholder for virksomhedens henvendelse, og at give et estimat for, hvornår man som virksomhed kan forvente at få svar tilbage.

Måling af virksomhederne tilfredshed med kommunernes sagsbehandling m.m.

DI har igennem en årrække gennemført undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima, som er en stor spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 af landets 98 kommuner. I undersøgelsen måles i de enkelte kommuner på, hvor tilfredse virksomhederne er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Der måles bl.a. på virksomhedernes vurdering af den kommunale sagsbehandling - også på miljøområdet. Undersøgelserne findes på DI's hjemmeside.