3.1 Myndighedens rolle

Roller i forhold til behandling af ansøgning om miljøgodkendelse er primært fastlagt i miljøbeskyttelsesloven og giver myndigheden rettigheder, men også pligter. Ud over reglerne i lovgivningen er der en række principper, som gælder for myndighedernes adgang til at stille krav til virksomheder og private personer. Der henvises desuden til afsnittet om myndighed i godkendelsessager.

Myndighedsrollen omfatter "retten til" at fastsætte krav til en virksomhed, så det kan sikres, at den overholder den gældende miljølovgivning og de beskyttelsesinteresser, der er i planlov, byggelov, naturbeskyttelseslov m.fl. Retten til at fastætte krav er imidlertid begrænset, og der må f.eks. ikke fastsattes krav, som er uforholdsmæssigt skrappe, eller fastsættes krav for at opnå andre mål end det, miljølovgivningen giver mulighed for. Myndigheden har også en pligt til at sikre, at virksomhedens rettigheder bliver tilgodeset i forbindelse med sagens behandling. Det betyder blandt andet, at virksomheden skal have adgang til at blive hørt, inden der træffes en afgørelse.

Det hører også med til myndighedsrollen at sikre, at en sag er tilstrækkeligt belyst, inden der træffes en afgørelse om miljøgodkendelse eller andet. Det følger af det princip, som kaldes officialmaksimen eller officialprincippet.

Ud over den egentlige myndighedsrolle er det hensigtsmæssigt, hvis myndigheden kan fungere som sparringspartner for virksomheden i relation til godkendelsesprocessen. Myndigheden skal ikke anvise virksomheden konkrete løsninger på eventuelle miljøproblemer, men har efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til virksomheden, hvis denne stiller spørgsmål f.eks. om forløbet af processen hos myndigheden og om regelgrundlag m.v. Myndigheden kan i den sammenhæng være behjælpelig med at fastlægge de krav og rammer, som virksomheden skal leve op til.

Senest opdateret d. 17-10-2022