3.4.1 Miljøteknisk vurdering

Virksomhedens beliggenhed vurderes i forhold til eksisterende plangrundlag, de omkringliggende områders status og konkrete anvendelse, herunder bl.a. boliger, natur og beskyttelseszoner.

Du skal vurdere om virksomhedens oplysninger om indretning og drift er hensigtsmæssige i forhold til virksomhedens aktiviteter. En vurdering af virksomhedens indretning og drift kan f.eks. give anledning til, at der skal fastsættes vilkår om driftstider.

Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed, der ikke er omfattet af standardvilkår, skal myndigheden vurdere, hvad der er den bedste tilgængelige teknik (BAT) for det ansøgte projekt. Der skal tages højde for den teknologiske udvikling og derigennem skal myndigheden sikre sig, at virksomheden indrettes og drives sådan:

• at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,
• at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet i det omfang, det er muligt,
• at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang, det er muligt,
• at affaldshierarkiet i affaldsbekendtgørelsen er fulgt,
• at der er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, hvis forurening ikke kan undgås og
• at uheld og mulige følgevirkninger er forebygget

Du skal vurdere virksomhedens oplysninger om støj i forhold til arealanvendelsen i nærliggende områder - hvor både den planmæssige og den faktiske anvendelse skal inddrages. For nogle listepunkter er der krav om støjberegninger. Det gælder bilag 1-virksomheder og de virksomhedstyper, som er markeret med (*) i bilag 2.

Når du skal vurdere virksomhedens støjforhold, skal det ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger om støj. Du kan finde vejledningerne via Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du skal være opmærksom på de særlige forhold, der gælder vedr. lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Du skal også være opmærksom på, at støj fra skibe, som ligger til kaj ved virksomhedens egen havn, skal inddrages og omfattes af godkendelsens vilkår om støj.

Det vil afhænge af det enkelte projekt (størrelse, potentiel miljøbelastning, omfang, driftsperioder m.v.) og dermed den enkelte ansøgnings omfang, om der skal foretages en grundig miljøteknisk vurdering vedr. støj, eller om der kan foretages en relativt mindre omfattende miljøteknisk vurdering.

Du skal være opmærksom på, at der ikke må meddeles godkendelse, medmindre det vurderes, at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1. I den nævnte vurdering skal du inddrage en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Dette fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens  § 18, stk. 2.

I den miljøtekniske vurdering vedr. støj, skal der indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Ved ansøgning om etablering af en helt ny virksomhed, bør du vurdere, om den ønskede lokalitet er placeret i et planområde, som kan rumme den kommende til- og frakørsel til virksomheden. Der kan fastsættes vilkår til virksomheden i miljøgodkendelsen, som regulerer kørsel på virksomhedens område, men ikke udenfor. Den interne kørsel på egen grund skal også medregnes i virksomhedens samlede støjbidrag, ved en eventuel støjmåling/-beregning.

De fleste veje i Danmark er offentligt ejede, og det er vejmyndigheden, der afgør om en udkørsel til offentlig vej kan flyttes. Du bør foreslå virksomheden, at henvende sig til vejmyndigheden om muligheden for at forbedre til- og frakørselsforhold, hvis det er et problem. Såfremt du som godkendelsesmyndighed vurderer, at generne fra transport på offentlig vej kan mindskes ved f.eks. "tvangsruter" til og fra virksomheden, bør du rette henvendelse til politiet, som er myndighed for færdsel på offentlig vej. Politiet vil vurdere, om der kan og skal fastsættes regler om tvangsruter og tidsrum for f.eks. lastbil- og traktorkørsel til og fra virksomheden.

Hvis der er flere ind/-udkørsler til eller fra virksomhedens område, kan der fastsættes vilkår om brug af en bestemt adgangsvej til f.eks. tung trafik, hvis det kan medvirke til at nedbringe støjgenerne for eksempel i et boligområde.

Der skal som hovedregel ikke fastsættes krav om støjdokumentation, når en ansøgning om miljøgodkendelse af en bilag 2-virksomhed skal behandles. For nogle listepunkter er der imidlertid krav om støjberegninger, der skal udføres som "Miljømåling ekstern støj". Det gælder de bilag 2-virksomheder, som er markeret med (*) i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.

I forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder, skal der i ansøgningen foreligge dokumentation for virksomhedens støjforhold. Dokumentationen skal foreligge som en "Miljømåling - ekstern støj", dvs. udført af et certificeret eller akkrediteret firma. Listen over godkendte firmaer findes på Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålingers hjemmeside.

Når du skal vurdere virksomhedens støjforhold, skal det ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger om støj. Du kan finde vejledningerne via Miljøstyrelsens hjemmeside.

En støjberegning foretaget med anvendelse af data fra Støjdatabogen*), kildestyrker fra maskinleverandører og data for bygninger (højde, bredde, længde) fra bygningstegninger og lignende, vil normalt kunne sandsynliggøre om de kommende støjkrav vil kunne overholdes.

Du skal foretage en konkret vurdering af det foreliggende ansøgningsmateriale og af støjberegningsrapporten. Vurderingerne skal foretages på grundlag af retningslinjerne i Miljøstyrelsens støjvejledninger. I forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse kan ubestemtheden på målingerne ikke fratrækkes det beregnede resultatet.

Hvis beregningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for et relevant område ikke kan overholdes, er det nødvendigt at indlede en dialog med virksomheden om muligheden for at nedsætte støjbidraget fra de enkelte kilder (f.eks. ændret placering af ventilationsanlæg eller etablering af støjdæmpning). Når myndigheden vurderer, at støjforholdene er tilstrækkeligt belyst og det er sandsynliggjort, at de vejledende grænseværdier vil kunne overholdes, kan vilkåret fastsættes.

*) Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut, 1986

Du skal vurdere virksomhedens oplysninger om vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj. Er der ingen oplysninger herom, skal du vurdere, om det er relevant. Du kan læse mere om lavfrekvent støj på miljøstyrelsens hjemmeside.

Det er relativt sjældent, at en virksomheds bidrag med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer er dokumenteret med målinger eller beregninger i en ansøgning. Den miljøtekniske vurdering vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer må derfor ofte baseres på en vurdering af de anlæg virksomheden har og hvordan disse anlæg kan give anledning til gener i omgivelserne.

Aktiviteter, der kan give anledning til lavfrekvent støj, infralyd og/eller vibrationer kan f.eks. være turbiner, større maskinanlæg, ventilatorer, pumper og tung trafik.

I Danmark er der regler for, hvor meget virksomhedernes produktion må forurene. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om de regler, der begrænser luftforureningen fra virksomheder.

Det enkelte projekts potentielle luftforurening er bestemmende for, i hvilket omfang ansøgningen detaljeret skal indeholde oplysninger om luftforurening, og det vil ligeledes have indflydelse på, hvor grundig den miljøtekniske vurdering skal være. Potentielle kilder til luftforurening kan f.eks. være køretøjer, energianlæg og anlæg til overfladebehandling.

I nogle tilfælde kan det være relevant, at dokumentation i ansøgningen skal være omfattende - og at den miljøtekniske vurdering skal være tilsvarende grundig. Det kan være tilfældet, hvis der er der tale om:

• En ny virksomhed
• Udvidelse af en bestående virksomhed, med mange afkast og renseforanstaltninger
• Anvendelse af større mængder organiske opløsningsmidler
• Støvende produktion
• Store emissioner
• Produktionsanlæg tæt på boliger.

Luftvejledningen beskriver, hvordan du, med udgangspunkt i massestrømmen af de forurenende stoffer på virksomheden og stoffernes farlighed, skal vurdere, om virksomheden skal etablere renseforanstaltninger. Den beskriver videre, hvordan du skal fastsætte emissionsgrænseværdier for virksomhedens emissioner. OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til beregning af skorstenshøjder og til beregning af virksomhedens bidrag til indholdet af forurenende stoffer i omgivelserne. Ved beregningen sammenholdes OML-beregningsresultater med B-værdier, som er grænseværdier for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i virksomhedens omgivelser.

Er der tale om en mindre ændring af en bestående produktion - eller en ny virksomhed, hvor problematiske stoffer er henholdsvis substitueret / ikke anvendes - og hvor emissionen begrænses med kendt teknologi, skal der som udgangspunkt altid foreligge en skorstensberegning ved hjælp af OML-modellen, medmindre de generelle afkasthøjder i luftvejledningen eller i standardvilkårene er overholdt. Hvis de generelle afkasthøjder i luftvejledningen eller de relevante standardvilkår vedrørende emissioner til luften er overholdt, vil den miljøtekniske vurdering være begrænset til en konstatering af, at det er tilfældet.

Virksomheder og aktiviteter kan give lugtgener i omgivelserne, hvis der opstår lugtstoffer under f.eks. kemiske processer eller i forbindelse med mikrobiel nedbrydning af organiske stoffer.

Omfanget af lugtgenerne vil typisk være et samspil mellem lugtens intensitet, hyppighed og varighed.

Lugtens karakter kan også have betydning for, om den opfattes generende. Lugtgener kan for eksempel stamme fra udledninger fra skorstene, diffuse udslip fra åbne døre og vinduer og fra åbne arealkilder, som for eksempel komposteringsanlæg og laguner.

Hvordan lugt fra virksomheder håndteres, er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger om luft og lugt.

Når myndigheden skal vurdere en virksomheds lugtforhold, skal det ske i forhold til retningslinjerne i ovennævnte vejledninger samt i forbindelse med BAT-vurderingen.

Såfremt ansøgningen anfører væsentlig lugtforurening - eller hvis tilsvarende virksomheder erfaringsmæssigt har væsentlige lugtkilder, vil der være behov for detaljerede oplysninger om lugtforurening, og det vil tilsvarende have indflydelse på, hvor grundig den miljøtekniske vurdering skal være.

Er der tale om en:

• Ny virksomhed eller
• Udvidelse af en bestående virksomhed, med mange afkast og
• Anvendelse af råvarer med et stort lugtpotentiale
• Kogeprocesser eller lignende og
• Med en placering tæt på boliger

taler det for, at dokumentation i ansøgningen skal være relativt omfattende - og at den miljøtekniske vurdering skal være tilsvarende grundig.

Er der tale om en mindre ændring af en bestående produktion eller en ny virksomhed, hvor lugtemissionen er begrænset, kan behovet for dokumentation være begrænset og den miljøtekniske vurdering kan bestå i at vurdere, at grænseværdierne kan overholdes. 

Den overordnede strategi i Danmark går mod et samfund, hvor materialerne bruges igen og igen. Det handler om at se vores affald som ressourcer og udnytte ressourcer bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt.

De miljøtekniske vurderinger vedr. affald skal gennemføres i henhold til retningslinjerne i affaldsbekendtgørelsen, med særlig fokus på at forebygge at affald opstår, opbevaring, sortering og forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra affaldsopbevaring.

I ansøgningen skal der derfor være redegjort for, at opbevaring, håndtering og bortskaffelse af affald m.v. sker sådan, at forurening forebygges og det skal være dokumenteret, at affaldshierarkiet i affaldsbekendtgørelsen er fulgt.

Du skal være opmærksom på, at i miljøgodkendelsen, skal du ikke stille vilkår om forhold der er omfattet af allerede gældende bestemmelser på området. Det betyder, at du i forbindelse med den miljøtekniske vurdering skal vurdere, om virksomhedens affald og affaldshåndtering er helt eller delvist omfattet af et kommunalt regulativ for erhvervsaffald.

Der er i Danmark stor fokus på at beskytte jord og grundvand. Der skal derfor foretages en vurdering af de potentielle kilder, der kan give anledning til jord- og grundvandsforurening. De potentielle kilder, der kan give anledning til jord- og grundvandsforurening, kan for eksempel være opbevaring og håndtering af olie og kemikalier, farligt affald, afløb fra påfyldningspladser og vaskepladser, udendørs håndtering og opbevaring af materialer (både organiske og uorganiske) samt opstilling og nedgravning af tanke til f.eks. kemikalier.

Du skal derfor i gennemgangen og vurderingen af ansøgningsmaterialet sikre dig, at virksomheden har redegjort for alle de forhold, hvor der potentielt kan ske forurening af jord- og grundvand.

Samtidig skal du foretage en vurdering af områdets sårbarhed, f.eks. om virksomheden er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Dette er områder, hvor grundvandet skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer blandt andet, at særligt grundvandstruende aktiviteter ikke bør placeres inden for disse områder.

Du kan finde oplysninger om OSD-områder via miljøportalen.

For OSD områder er der af Naturstyrelsen udarbejdet en grundvandskortlægning, hvor kommunerne efterfølgende skal udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Du skal i din gennemgang og vurdering af ansøgningsmaterialet tage højde for OSD-områder samt de kommunale indsatsplaner.

Du skal være opmærksom på, at du ikke skal fastsætte vilkår i godkendelsen om forhold, der allerede er reguleret via lovgivningen. Det betyder, at du i forbindelse med den miljøtekniske vurdering skal vurdere, om for eksempel ansøgte tanke er omfattet af bestemmelserne i olietankbekendtgørelsen, om der skal meddeles en særskilt tilladelse efter § 19 eller om tankene skal godkendes som en del af miljøgodkendelse efter § 33. Se mere om de særlige problemstillinger i afsnittet om koordinering mellem § 19 og § 33.

Læs mere om statslige udmeldinger om byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD-områder og bilag til den statslige udmelding om byudvikling m.v. i OSD-områder.

Som en del af den miljøtekniske vurdering, skal du vurdere spildevandsforholdene på virksomheden. Det betyder, at du skal sikre dig, at de processer, der giver anledning til udledning af spildevand, er beskrevet i ansøgningsmaterialet. Samtidig skal du sikre dig, at processerne opfylder kravene om anvendelse af BAT.

Definitionen på "spildevand" fremgår af spildevandsbekendtgørelsens kapitel 2, § 4, stk. 1-3. Det fremgår blandt andet, at alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer, er spildevand.

Hvis spildevandet skal afledes til det offentlige spildevandsanlæg, skal der meddeles en tilslutningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, § 28, stk. 3. Tilslutningstilladelser til det offentlige spildevandssystem skal meddeles af kommunen på baggrund af en konkret vurdering, når det kan ske indenfor spildevandsplanens rammer og spildevandsanlæggets kapacitet og udledningstilladelse. Forudsætningen for at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til tilslutning er, at der foreligger en ansøgning, der indeholder tilstrækkelige oplysninger om spildevandsmængder og indhold af forurenende stoffer.

Hvis spildevand skal udledes direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed, skal tilladelsen til udledning af spildevand behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og skal indgå i godkendelsen. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, § 34, stk. 4, at vilkår for udledningen af spildevand skal behandles efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er den myndighed (Miljøstyrelsen eller kommunen), som er myndighed i forhold til virksomhedens listepunkt, der også skal behandle virksomhedens ansøgning og oplysninger om spildevand. Hvis spildevandsanlæggets kapaciteten er mindre end 30 personækvivalenter er kommunen myndighed i forhold til udledningstilladelsen. Dette gælder dog ikke, hvis spildevandet indeholder andre stoffer (f.eks. miljøfremmede stoffer) end hvad der normalt forekommer i husspildevand, eller hvis spildevandet har en anden sammensætning og således ikke kan sammenlignes med husspildevand.

Ved vurderingen af om spildevandet kan udledes direkte til en recipient, skal du bl.a. vurdere, om miljøkvalitetskravene for de relevante stoffer i spildevandet kan overholdes i recipienten. Du kan finde reglerne om miljøkvalitetskrav i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller i havet.

Du kan finde mere om spildevand på Miljøstyrelsens hjemmeside.

For bilag 1 virksomheder skal det vurderes om ansøgningen jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 punkt 43, indeholder tilstrækkelige oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Den miljøtekniske vurdering skal omfatte en gennemgang af disse foranstaltninger og en vurdering af, om de er egnede og tilstrækkelige til at forebygge forurening, når virksomheden ophører. Ved vurderingen bør områdets sårbarhed inddrages, herunder i forhold til risikoen for jord- og grundvandsforurening.

For virksomheder omfattet af standardvilkår, indeholder standardvilkårene vilkår om ophør.

Se mere om ophør af virksomhed i godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 2, nr. 12 og 13 og om ophør af bilag 1-virksomhed i  § 44 samt i opslag om basistilstandsrapport.

For nedlukning af deponeringsanlæg er der særlige regler om nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlæg, se deponeringsbekendtgørelsen.

Du skal være opmærksom på, at jordforureningslovens kapitel 4b fastsætter regler om afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder. Se mere i lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love.

I forbindelse med den miljøtekniske vurdering af en ansøgning om miljøgodkendelse, skal du vurdere om virksomhedens eventuelle oplysninger og forslag til egenkontrol er tilstrækkelige og relevante. Ved vurderingen bør du inddrage kendskabet til virksomheden og/eller virksomhedstypen, til indretnings- og driftsforholdene, til processerne og til de potentielle emissioner fra anlægget.

Det er vigtigt, at egenkontrollen afgrænses til det, der er helt nødvendigt for at kunne kontrollere virksomhedens forurening. Egenkontrollen fastsættes normalt med henblik på kontrol af krav til virksomhedens drift, herunder for at kontrollere overholdelse af grænseværdier for eksempelvis støj, belægningskontrol eller afkastluft.

Du kan læse mere om virksomheders egenkontrol i Miljøstyrelsens vejledning om virksomheders egenkontrol med ydre miljøforhold.

Virksomheder med standardvilkår

Når en ansøgning omhandler en virksomhed omfattet af et listepunkt reguleret i bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, kan du kun undtagelsesvist fastsætte ændrede eller yderligere vilkår end de standardvilkår, som gælder for den pågældende virksomhed. Dette fremgår af § 31, stk. 3. Det betyder, at du som hovedregel alene skal fastsætte de relevante standardvilkår.

Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Herudover fastsætter godkendelsesmyndigheden de øvrige vilkår, jf. § 21, stk. 1, nr. 2 og 3, i det omfang det er relevant, samt egenkontrolvilkår knyttet hertil, jf. § 21, stk. 1, nr. 4.

Du skal derfor vurdere, om det er relevant at fastsætte supplerende egenkontrolkrav til virksomheden, hvis den giver anledning til en forurening, som ikke er reguleret i de standardvilkår, som gælder for virksomheden.

Du skal inddrage relevant lovgivning samt retningslinjerne i relevante vejledninger. Lovgivning og vejledninger kan fastsætte rammer for, hvornår og i hvilket omfang, der skal iværksættes egenkontrol. Det gælder eksempelvis Miljøstyrelsens Luftvejledning, som indeholder retningslinjer om prøvetagning, kontrolomfang, afrapportering m.v. afhængigt af hvilke stoffer virksomheden emitterer og af emissionernes størrelse.

Virksomheder med miljøledelse

Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, kan det være i virksomhedens interesse at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. Samtidig kan det medvirke til at sikre virksomhedens overholdelse af egenkontrolvilkårene. 

I forbindelse med den miljøtekniske vurdering, skal du vurdere, om virksomheden med det ansøgte projekt har begrænset forureningen, så det svarer til, hvad der kan opnås ved anvendelse af "bedst tilgængelig teknik", BAT (Best Available Techniques).

Bilag 1-virksomheder

For hovedparten af bilag 1-virksomheder er BAT som udgangspunkt fastlagt i de BREF-dokumenter, der er relevant for virksomhedstypen. Se mere om BAT i afsnittet princippet om BAT, hvor du også kan finde links til andre afsnit om BAT. BREF er en forkortelse for BAT Reference Documents.

BAT-konklusioner skal anvendes i forbindelse med myndighedens godkendelse, vilkårsfastsættelse og revurdering af bilag 1-virksomheder. BAT-konklusionerne er en opsummering af hvert enkelt BREF-dokument og sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder hvilke emissionsniveauer der kan opnås med de teknikker, som er vurderet at være BAT.

BAT-konklusionerne indgår i BREF-dokumenterne. Konklusionerne kan omfatte:

• Emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelse af BAT
• Krav til miljøstyringssystemer
• Ressourceeffektivitet og -forbrug
• Affaldsminimering og genanvendelse
• Indretning, håndtering, drift mm.
• Overvågning

Det er kun BAT-konklusionerne, der er bindende. Dette indebærer dog, at det i forbindelse med fastsættelsen af vilkår og emissionsgrænseværdier på baggrund af en BAT-konklusion er det bagvedliggende BREF-dokument, der er fundamentet herfor. Det kan derfor være nødvendigt at sætte sig ind i relevante dele af hele dokumentet.

Relevante BREF-dokumenter og BAT-konklusioner kan du finde via Miljøstyrelsens hjemmeside.

I forbindelse med godkendelser skal alle relevante BAT-konklusioner lægges til grund. Dvs. her er det uden betydning, om BREF-dokumentet er angivet som branchespecifik eller tværgående.

Virksomheder med standardvilkår

For virksomheder omfattet af standardvilkår, betragtes standardvilkårene som BAT.

Øvrige virksomheder

For virksomheder, der hverken er omfattet af et BREF-dokument eller af standardvilkår, skal kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 bruges ved fastlæggelse af BAT.