1.1.7 Forhold til andre regler

Ved miljøgodkendelse af en aktivitet skal du være opmærksom på, at der kan være andre love og bekendtgørelser, der skal tages hensyn til, og som kan vise sig at have stor betydning for sagens behandling og tidsplan.

Det kan være, at andre lovmæssige rammer medfører, at der skal søges andre tilladelser end miljøgodkendelse. Det kan også være, at der er behov for at ændre plangrundlaget.

Det er derfor vigtigt, at der i samarbejde med miljømyndigheden foretages en indledende afdækning og afklaring af regler, der kan få indvirkning på projektet.

Eksempler på andre regler, der kan have betydning for projektet, kan være nogle af nedenstående:

Miljøgodkendelse af visse anlæg kan være betinget af, at der gennemføres en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). En VVM-redegørelse omfatter en beskrivelse og vurdering af projektets kort- og langsigtede direkte og indirekte påvirkninger af mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer. En VVM-proces inddrager offentligheden og betyder længere sagsbehandlingstid end i sager, hvor der udelukkende er tale om godkendelsespligt.

Udover de anlægstyper, der ufravigeligt skal gennemføre en VVM, er der en række anlægstyper, der skal screenes for at vurdere, om der skal gennemføres VVM. Langt hovedparten af de anlægstyper, der screenes for VVM ender med ikke at skulle gennemføre VVM. I bilag 1 og bilag 2 i miljøvurderingsloven kan du læse om, hvilke aktiviteter, der enten skal igennem eller skal screenes for en VVM-proces.

Du kan læse mere om VVM i afsnittet forholdet til VVM.

Naturbeskyttelsesloven skal bl.a. sikre, at der ikke gennemføres tiltag, der ændrer tilstanden af visse søer og vandløb samt heder, moser og lignende,, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev over en vis størrelse. Det kan eksempelvis være tilfældet ved kvælstofaflejringer via luften (deposition), stoffer i overfladevand, der ender i et vandløb eller sø, afledning af opvarmet vand (f.eks. kølevand) til et vandområde mm.

Naturbeskyttelsesloven udstikker desuden nærmere bestemmelser om klitfredning og sikring af beskyttelsesliner omkring bl.a. strand, søer og åer, fortidsminder og kirker. Efter naturbeskyttelsesloven skal der desuden bl.a. tages hensyn til landskabet ved opførsel af byggeri eller lignende.

naturbeskyttelsesloven kan du læse om hvilke bestemmelser, der gælder for beskyttelse af  natur.

Der skal tages særligt hensyn til internationalt beskyttet natur - de såkaldte Natura 2000-områder og internationalt beskyttede arter (bilag IV arter), som er reguleret ved habitatbekendtgørelsen. Påvirkninger af internationalt beskyttet natur kan ske ved eksempelvis luftbåren forurening, der kan falde ned over et område eller ved udledninger til eksempelvis vandløb, fjorde eller havet.

Myndigheden må ikke meddele miljøgodkendelse, hvis det ansøgte vil skade et Natura 2000 område eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arter.

Du kan læse mere om habitatregler i afsnittet om habitatreglerne

Virksomheder, der er omfattet af Miljøministeriets risikobekendtgørelse, skal udover miljøgodkendelsen underlægges en særlig risikosagsbehandling, der skal sikre, at omgivelserne ikke udsættes for en uacceptabel risiko, og at risikobekendtgørelsens krav til bl.a. sikkerhedsdokument/-rapport, forebyggelses- og beredskabsplaner mv. løbende opfyldes.

Der er flere samarbejdende risikomyndigheder involveret i sagsbehandlingen, og de har hver for sig deres selvstændige ansvar på deres respektive områder.

Du kan læse mere om risiko og miljøgodkendelse i afsnittet om risikovirksomheder.

Eksemplerne er ikke udtømmende. Der kan være andre regler, som også har betydning for projektet, herunder miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM), miljømålsloven, vandplanerne, VOC-bekendtgørelsen, affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, deponeringsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om store fyringsanlæg.

Senest opdateret d. 17-10-2022