1.2.9 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Til at beskrive din virksomheds luftforurening skal du bidrage med oplysninger om:

• Hvilke stoffer, din virksomhed udsender gennem punktkilder
• Emission fra diffuse kilder
• Evt. afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg
• Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast

Emission af stoffer

Du skal gøre rede for alle de stoffer eller stofklasser, som din virksomhed udleder til luften.

For hvert stof eller stofklasse skal massestrømmen angives for hele virksomheden og emissionskoncentrationen for hvert afkast.

For hvert afkast skal desuden angives luftmængde og temperatur.

For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.

Udsender din virksomhed lugt, skal der også gøres rede for dette, herunder i hvilke afkast, der er emission af lugt og størrelsen på lugtemissionen.

Er der etableret rensningsmetoder, skal disse beskrives, herunder også rensningsgrader. (Hvis I eksempelvis har leverandørgarantier på rensningsgrader, vil det være en god idé at vedlægge disse).

Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

Emission fra diffuse kilder

Diffuse kilder kan optræde ved utætheder i produktionsudstyr, ved aflæsning af råvarer og håndtering af disse, specielt hvis de foregår udendørs.

Unormale driftstilstande eller uheld kan ofte også give anledning til diffuse udslip.

Emission fra diffuse kilder kan være vanskelig at kvantificere og ofte også svære at vurdere på forhånd. Driften kan være tilrettelagt således, at diffus emission søges undgået, ligesom der også kan være taget særlige hensyn ved indretning af virksomheden. I forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelse skal du skrive, hvorfra i produktionen, der kan forekomme diffus emission samt, hvad du har gjort for at begrænse den diffuse emission.

Opstart/nedlukning af anlæg

Du skal gøre rede for særlige emissioner, som kan finde sted under opstart og nedlukning af anlæg.

Beregning af afkasthøjder for hvert afkast

For hvert afkast skal der foretages en beregning af nødvendig afkasthøjde. Beregning af nødvendige afkasthøjder skal ske med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.

Det er oftest OML-modellen, der anvendes. OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der bruges til at beregne luft- og lugtbidrag til omgivelserne, og til at vurdere om de såkaldte B-værdier overholdes.

En B-værdi er en vejledende grænseværdi for, hvor meget en virksomhed må bidrage til omgivelserne med et bestemt stof. De vejledende B-værdier kan du finde i Supplement til B-værdivejledningen 2008

Er der tale om en lille emission fra et afkast, er det ikke nødvendigt at lave en spredningsberegning for at finde ud af, om afkastet er tilstrækkeligt højt. I Luftvejledningen er det defineret, hvad der forstås ved en lille emission. Hermed menes, at spredningsfaktoren, dvs. forholdet mellem emissionen og B-værdien, er mindre end 250 m³/s. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages spredningsberegning, men afkastet skal blot føres 1 m over tag. Dog kan der være tilfælde, hvor der skal tages hensyn til omliggende bygninger, og i så fald kan kriteriet ikke anvendes.

Hvis virksomheden udsender stoffer til luften og et habitatområde kan blive berørt, er det også nødvendigt med depositionsberegninger. Depositionsberegninger foretages ligeledes med OML-modellen.

Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår i godkendelsen om hvilke grænseværdier, der skal gælde for luftforureningen. Som udgangspunkt bestemmes grænseværdierne ud fra Miljøministeriets bekendtgørelser, BAT-konklusioner, "BAT reference documents" samt Miljøstyrelsens luftvejledning og B-vejledningen.

Grænseværdierne er afgørende for, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, du skal foreslå.

Liste over relevante bekendtgørelser og vejledninger findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvor finder du oplysningerne

De oplysninger, du skal fremskaffe og anvende ved ansøgningen kan f.eks. findes i:

Leverandørdata: Ventilatorleverandør kan oplyse om luftmængder. Filterleverandør kan oplyse om rensegrader, emissioner mm. for luftrensningsforanstaltninger. For energianlæg kan leverandøren give oplysninger om effekt, emissioner mm. Send gerne leverandøroplysninger ind sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse. Hermed dokumenterer du, hvad I har planlagt, og hvilket resultat det vil give. Så har miljømyndigheden mulighed for at basere sin afgørelse på dette grundlag og stille vilkår på en form, som passer med det planlagte.

Erfaringstal: Inden for mange brancher er der på baggrund af mange års erfaring og målinger opnået erfaringer med f.eks. emissionen fra filtre under givne produktionsforhold.

Målinger: Hvis der er tale om kendt teknologi, kan der hentes information i måleresultater på egne anlæg, eller evt. fra anlæg, som leverandøren måske kan fremskaffe.

Oplysninger om hvilke stoffer, der kan optræde i luftafkast, giver ofte sig selv ud fra de råvarer, der anvendes, men i visse tilfælde kræver det indgående kendskab til processer for at kunne estimere disse tal. Disse oplysninger kan ofte gives af leverandøren af produktionsudstyr i samarbejde med virksomheden, men bør i nogle tilfælde også underkastes en uafhængig professionel vurdering.

Hvis du søger om tilladelse til at aflede spildevand, skal du redegøre for spildevandsudledningen fra din virksomhed.

Du skal oplyse om:

• Typer af spildevand (produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand mm.)

For hver type spildevand skal du oplyse om:

• Spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder, herunder også oplysninger om temperatur, pH og indhold af forurenende stoffer i spildevandet (er der indhold af mikroorganismer i spildevandet, skal dette tilsvarende oplyses).

Du skal endvidere oplyse om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.

Er der etableret sandfang og olieudskillere, skal der oplyses om størrelsen på disse.

Du skal endvidere oplyse om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.

Du skal også oplyse om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet.

Afledning til kloak

De oplysninger om virksomhedens spildevand, som skal gives i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, er basisoplysninger. Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal du supplere basisoplysningerne i henhold til  spildevandsbekendtgørelsen og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg.

Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 28.

BAT-vurdering indgår i både en miljøgodkendelse og i en tilslutningstilladelse. I begge tilfælde er kravet, at virksomheden anvender BAT, så forureningen ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig. Det bør være den samme BAT-vurdering, som kan lægges til grund i både miljøgodkendelse og tilslutningstilladelse - oplysningerne kan altså genbruges.

Direkte udledning til vandløb, søer eller havet

Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf.  bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse.

Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af  spildevandsbekendtgørelsen.

Såfremt spildevandet udledes direkte til vandløb, søer eller havet, behandles udledningen som en del af miljøgodkendelsen af den relevante godkendelsesmyndighed, jf. § 28, stk. 1 og 2 samt § 34, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Du kan læse mere om, hvem der er myndighed ved direkte udledning til vandløb, søer eller havet i afsnittet om myndighed i godkendelsessager.

Det er vigtigt at indrette virksomheden således, at forskellige typer spildevand kan håndteres hver for sig af hensyn til den efterfølgende behandling.

Man sondrer mellem:

• "Uforurenet" tag- og overfladevand. Regnvand, der ikke har været i kontakt med f.eks. overflader, hvor der kan være spildt materialer.
• Lettere forurenet overfladevand. Regnvand, der kan være forurenet med f.eks. spild af råvarer på befæstede arealer.
• Sanitært spildevand. Spildevand fra kontorer, toiletter mm. Dette må ikke sammenblandes med processpildevand, før det afledes til det offentlige kloaknet.
• Processpildevand. Processpildevand kan ofte indeholde specielle stoffer, der gør, at det skal forbehandles, inden det afledes til kloak. Dette kan ofte inddeles i flere delstrømme, der evt. kan undergå forskellige typer forrensning, inden det afledes.

En tilladelse til at aflede spildevand til kloaksystemet meddeles som en særskilt spildevandstilladelse. Ansøgningen om miljøgodkendelse skal dog indeholde relevante oplysninger, således at myndigheden kan foretage en samlet miljømæssig vurdering.

I de tilfælde, hvor spildevandet udledes direkte til vandløb, søer eller havet, indarbejder godkendelsesmyndigheden spildevandsafledningstilladelsen direkte i miljøgodkendelsen. Du kan finde mere info om spildevand på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Nøglepunkter til beskrivelse af støj og vibrationer fra virksomheder er:

• Støjkilder (herunder udendørs placeret udstyr, aktiviteter og trafik)
• Naboområder (Faktisk og planlagt anvendelse)
• Driftstider (Dag, aften, nat)

Som grundlag for beskrivelsen af støj skal du:

• Finde data for det planlagte udstyr. Er der stillet krav til udstyrets støjbelastning? Er der planlagt udstyr, der kan give vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd, som kan transmitteres gennem bygninger?
• Afklare placering af udstyr og aktiviteter i forhold til skel. Er der mulighed for at optimere placering af aktiviteter, materiel håndtering og trafik i forhold til naboer? Kan bygninger udnyttes som støjskærme?
• Afklare hvornår på døgnet eller ugen udstyr og aktiviteter skal være i drift. Er der planer om at aktiviteter eventuelt skal kunne udvides på længere sigt? Er der planer om drift om natten, hvor støjgrænserne er lavere ved boliger?
• Afklare hvilke støjkilder, der er tale om (f.eks. skorstene, afkast, filtre, luftindtag/ventilation, porte, støj fra skibe som ligger til kaj ved virksomhedens egen havn). Kan der gøres noget for at nedsætte støjbelastningen, hvis det viser sig, at planlagt placering, aktiviteter og trafik vil overstige vejledende støjgrænser for området? Er der intern transport på virksomhedens egen grund i forbindelse med levering og afhentning af varer samt intern trafik f.eks. lastbiler, dozere mm?

Der skelnes mellem ekstern støj, lavfrekvent støj, infralyd samt vibrationer. "Ekstern støj" er støj fra såvel stationære kilder (f.eks. ventilation) som mobile anlæg, herunder intern transport.

Der skal kun redegøres for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, hvis det er relevant, dvs. hvis de omhandlede aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til gener af denne karakter.

For bilag 1- og bilag 2-virksomheder, der er *mærkede, er det obligatorisk at vedlægge en støjrapport udført som Miljømåling - ekstern støj af et godkendt laboratorium. Laboratorier der er godkendt til at foretage miljømålinger og beregninger kan findes på: Godkendte laboratorier – referencelaboratoriet.dk. For nye anlæg eller nye virksomheder kan der anvendes erfaringstal eller leverandørdata som grundlag for beregningerne.

Støj er reguleret af en række vejledninger fra Miljøstyrelsen. Du kan læse mere om disse på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du skal redegøre for virksomhedens affaldsproduktion, herunder:

• Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.
• Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
• Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.

Når du gør rede for virksomhedens affaldsproduktion bør du også gøre rede for, at affaldshierarkiet er fulgt, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 20, nr. 4. Affaldshierarkiet er følgende:

• Affaldsforebyggelse
• Forberedelse med henblik på genbrug
• Genanvendelse
• Anden nyttiggørelse
• Bortskaffelse

Er din virksomhed omfattet af standardvilkår, er der heri formuleret krav til håndtering og opbevaring af affald.

Du skal redegøre for alle typer affald, der fremkommer i forbindelse med produktionen:

• Restprodukter og spild
• Farligt affald (olie og kemikalier)
• Industriaffald (emballage, filterstøv, slam mm.)

Vær opmærksom på, at det er virksomhedens ansvar, at affaldet behandles eller bortskaffes korrekt. For eksempel er det virksomhedens ansvar, at affald som kan genanvendes, faktisk bliver genanvendt. Dette ansvar kan dog sammen med affaldet videregives til godkendte indsamlingsvirksomheder eller genanvendelsesanlæg. Tilsvarende gælder for forbrændingsegnet affald. Øvrigt affald skal bortskaffes efter kommunens anvisning.

På affaldsregistret kan du finde frem til virksomheder, der har ret til og mulighed for at aftage affald.

Oplysninger om affald kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kommunens beskriver lokale krav til sortering og bortskaffelse af affald. Det er vigtigt at forholde sig til de krav og retningslinjer, der er opstillet heri. Du kan finde det kommunale affaldsregulativ på din kommunes hjemmeside.

Når du skal beskrive virksomhedens affaldsfraktioner, kan det være nyttigt at gennemgå kvitteringer fra affaldstransportører for at få et overblik over dine affaldsfraktioner.

Du skal redegøre for de foranstaltninger, der er truffet for at hindre forurening af jord og grundvand. Dette kan f.eks. være sikring mod spild, hvor der er tætte hhv. befæstede arealer eller procedurer, der har til hensigt at minimere risikoen for uheld.

Du bør i denne sammenhæng skelne mellem daglig drift og konsekvenser af uheld/spild. Det er ofte spild/uheld, der er årsag til risiko for forurening af jord og grundvand.

Håndtering af olie og kemikalier giver ofte anledning til spild og uheld.

Det skal derfor sikres, at produkter opbevares og håndteres forsvarligt, f.eks. Ved:

• Placering i spildbakker/kummer
• Sikring mod påkørsel
• Rigelig afstand, langt fra kloakafløb
• Håndtering på befæstet areal, langt fra kloakafløb

På sikkerhedsdatablade er der oplysninger om opbevaring og farlighed af kemikalier. Vær speciel opmærksom på opbevaring af produkter, der ved sammenblanding med andre produkter kan reagere og medføre øget risici for uheld.

En del stoffer er mærket "Miljøfarlige". Disse stoffer skal der være speciel fokus på i forhold til risiko for udslip til kloakker og vandmiljø.

Hvis din virksomhed er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, skal du ved ansøgning om miljøgodkendelse gøre rede for, om der skal udarbejdes en basistilstandsrapport om jord- og grundvandsforurening. Det vil være relevant, hvis I bruger, fremstiller eller udleder relevante farlige stoffer, der kan forurene jord eller grundvand. Hvis det ikke er relevant, er det vigtigt, at ansøgningen rummer en begrundelse for dette.

Du kan læse mere om basistilstandsrapport i afsnittet om basistilstandsrapport.

Godkendelsesmyndigheden træffer, på baggrund af redegørelsen, afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15.