5.1 Forholdet til planområdet
Kommunal planlægning
Myndigheden skal meddele afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted er i strid med kommuneplan eller lokalplan. I kommuneplanen eller i lokalplanen kan der fx være bestemmelser om, hvor der må ligge forurenende virksomheder, og hvor langt forskellige typer af virksomheder skal ligge fra boligområder eller naturområder.
Undtagelsesvist og med en særlig begrundelse kan myndigheden meddele miljøgodkendelse i strid med kommuneplanen.
Østre Landsret har fastslået, at myndigheden skal have særlige grunde for at meddele en miljøgodkendelse i modstrid med kommuneplanen. Østre Landsret fastslog, at planlovens § 12, stk. 1 ikke er til hinder for, at der meddeles miljøgodkendelse i strid med kommuneplanen. Det forudsætter dog, at myndigheden har foretaget en konkret afvejning af de interesser og hensyn, der har begrundet bestemmelsen i kommuneplanen over for de hensyn, der taler for at meddele miljøgodkendelse. Det skal fremgå af miljøgodkendelsen, hvilke særlige hensyn der begrunder, at der kan meddeles miljøgodkendelse.
Og selvom lokaliseringen ikke er i modstrid med bestemmelserne i kommuneplan eller lokalplan, kan hensyn til naboarealerne betyde, at der kommer skærpede krav i miljøgodkendelsen. Det er særligt relevant i forhold til støjgrænser, som er meget forskellige, alt efter om naboarealerne er f.eks. industriområde, blandet bolig- og erhvervsområde eller boligområde.
Før virksomheden lægger sig fast på, hvor den skal placeres, er det derfor en god idé at undersøge planforholdene i området, dvs. hvad den konkrete og planlagte arealanvendelse er på lokaliteten og naboarealerne. Det er ligeledes en god idé at undersøge andre stedbestemte forhold, som kan medføre skærpede krav i miljøgodkendelsen, fx nærheden til følsomme naturområder og drikkevandsområder. Dette kan oplyses af den kommune, som virksomheden skal ligge i. Tænk så langt frem som muligt om eventuelle udvidelser af virksomheden, som kan fordre andre krav til beliggenhed end den aktuelle her og nu.
Danmark er opdelt i landzone, sommerhusområde og byzone. Godkendelsespligtige industrivirksomheder vil typisk skulle placeres inden for byzone i områder, der er udlagt til erhverv. Erhvervsområderne kan være opdelt til forskellige erhvervstyper, fx blandet bolig- og erhvervsområde, områder for tung industri m.m.
En hensigtsmæssig placering af virksomheden, så aktiviteter og miljøbelastning er mindst mulig i konflikt med omliggende arealanvendelse, forebygger klager og konflikter.
Myndigheden skal ligeledes meddele afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis en aktivitet eller virksomhed kræver en landzonetilladelse efter planloven, og denne tilladelse ikke foreligger, se eventuelt mere i Miljøministeriets ”Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§ 34-38”.
I dette kapitel har du kunnet læse om, hvordan du orienterer dig om kommunens planer for arealanvendelsen og betydningen af planerne i forhold til valg af lokalitet. De fleste godkendelsespligtige virksomheder er omfattet af VVM-reglerne.
Når der søges om miljøgodkendelse til etablering, ændring eller udvidelse af disse virksomheder, skal virksomheden anmelde projektet, og myndigheden skal belyse projektets mulige påvirkning af omgivelserne gennem VVM-sagsbehandling, ved VVM-screening og/eller fuld VVM. Læs om dette i afsnittet om VVM.
En hensigtsmæssig lokalisering handler ikke kun om at undgå konflikter. Ideelt set kan lokaliseringen også bruges til at opnå yderligere gevinster. Der er eksempler på, hvordan geografisk nærhed og målrettet planlægning har betydet, at biprodukter fra én virksomhed kan blive til værdifulde ressourcer på en anden virksomhed og på den måde har skabt både miljømæssig og økonomisk værdi.
Myndigheden skal meddele afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted er i strid med bestemmelser i kommuneplan eller lokalplan. Et afslag med denne begrundelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 6.
Du kan læse om virksomhedsklassifikation og miljøklasser i Håndbog om miljø og planlægning.
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om byggetilladelse. I kommuneplanen er bl.a. udpeget erhvervsområder.
Lokalplaner er konkrete og detaljerede bestemmelser om bebyggelse og arealanvendelse inden for afgrænsende områder. Det er ikke alle arealer, som er lokalplanlagt.
Kommuneplan og lokalplaner kan ses på kommunernes hjemmesider, men der er også adgang centralt til alle kommuneplaner og lokalplaner fra Plansystem DK.
Andre bindinger
Du kan se kort over naturområder, drikkevandsinteresser og mange andre temaer på Danmarks Miljøportal.
Kalundborgs Industrielle Symbiose er et netværkssamarbejde mellem en række virksomheder og Kalundborg Kommune, hvor partnerne drager kommerciel nytte af hinandens rest- eller biprodukter. På den måde kan de øge produktionen uden at øge forbruget af vand, energi eller andre varer tilsvarende. Resultatet giver direkte økonomiske fordele for de involverede virksomheder og miljømæssige fordele for hele oplandet.
Otte kernevirksomheder udgør i dag Kalundborgs Industrielle Symbiose. Hver virksomhed i den industrielle symbiose er forbundet via omfattende strømningsnetværk; strømme af vanddamp, gas, vand, gips, flyveaske og slam. Læs mere om Kalundborg: Industriel symbiose – affald som ressource.
Senest opdateret d. 10-01-2018