5.13 Tilstrækkelig oplyst sag

Sådan gør du som virksomhed for at sikre, at din henvendelse til myndigheden er tilstrækkelig oplyst

Enhver sag, som myndigheden skal behandle, skal være tilstrækkelig oplyst, førend myndigheden må træffe afgørelse. Omfanget af oplysninger og detaljeringsgraden afhænger af den konkrete sag.

Oplysninger om lokaliteten
Som noget af det første bør du fremskaffe oplysninger, som godtgør, at virksomheden eller aktiviteten kan drives på lokaliteten, jf. de punkter, der er nævnt i godkendelsesbekendtgørelsen § 19 og § 20. Hvis myndigheden ikke vurderer, at dette muligt, må myndigheden nemlig ikke meddele godkendelse.

Generelle oplysningskrav ved ansøgninger
Når du som virksomhed ansøger om miljøgodkendelse, skal din ansøgning indeholde en række oplysninger om indretning og drift, støj, lugt, luftforurening m.m. Oplysningskravene ved ansøgning om miljøgodkendelse fremgår af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, bilag 3 og bilag 4. Der kan være oplysningskrav i andre bekendtgørelser, som også skal anføres, som f.eks. jf. VOC-bekendtgørelsen, affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, deponeringsbekendtgørelsen og evt. flere.

Virksomheder med standardvilkår
Hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af standardvilkår, fremgår oplysningskravene af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Bemærk, at virksomhedens aktiviteter skal svare til beskrivelsen under "anvendelsesområde" for at være omfattet af standardvilkår.

Alle miljørelevante oplysninger
På myndighedens forespørgsel har du som udgangspunkt pligt til at fremsende alle miljørelevante oplysninger om forhold på virksomheden, som I ligger inde med.

Oplysningerne skal være gennemarbejdede. Væsentlige miljøforhold og relaterede komplekse forhold vedrørende f.eks. proces og produktion skal belyses særligt grundigt.

Virksomheder uden standardvilkår skal altid redegøre for BAT (Bedste Tilgængelige Teknik). Du kan læse mere om BAT i opslaget om Princippet om BAT.

Utilstrækkeligt oplyst kan give lang sagsbehandlingstid
Hvis ansøgningsmaterialet er utilstrækkeligt og dårligt oplyst, risikerer du som virksomhed, at myndigheden afviser ansøgningen, eller at sagsbehandlingen tager længere tid, fordi du bliver bedt om at fremskaffe flere oplysninger. Du bør derfor begrunde, hvis et punkt om oplysningskrav ikke er relevant.

Sådan gør du som myndighed for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst

En forvaltningsmyndighed har pligt til at sørge for, at der er et tilstrækkelig fyldestgørende og belyst - retligt og faktisk - grundlag til, at myndigheden kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse.

Det betyder som udgangspunkt, at oplysningskravene i enten bilag 3 eller bilag 4 jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, eller særlige oplysningskrav for virksomheder med standardvilkår, skal foreligge i tilstrækkeligt omfang.

Du skal sikre dig, at oplysningerne er gennemarbejdet, og at væsentlige miljøforhold og særlige relaterede komplekse forhold vedrørende miljø, proces og produktion m.m., er belyst særligt grundigt.

Lokaliteten
Myndigheden skal via oplysningsgrundlaget sikre sig, at virksomheden kan drives på lokaliteten jf. de punkter, der er nævnt i godkendelsesbekendtgørelsen §§ 19-20. Hvis myndigheden ikke vurderer dette muligt på det foreliggende grundlag, må myndigheden ikke meddele godkendelse.

BAT
Virksomheder uden standardvilkår skal altid redegøre for BAT (Bedste Tilgængelige Teknik). Du kan læse mere om BAT i opslaget om Princippet om BAT.

Øvrige forhold
Et tilstrækkelig belyst grundlag omfatter desuden oplysninger om og kommunalbestyrelsens holdning til spildevandsforhold, trafikale forhold og forholdet til kommunens planlægning, herunder handleplaner til efterlevelse af vand- og naturplaner samt oplysninger om bilag 4-arter i naturbeskyttelsesloven.

Oplysninger om basistilstandsrapport (BTR)
For virksomheder omfattet af bilag 1 (IED-virksomheder) skal du være opmærksom på oplysninger i relation til reglerne om basistilstandsrapport.

Hvornår er en sag "tilstrækkelig oplyst"?
En sag skal som nævnt være tilstrækkelig oplyst for, at du som myndighed må træffe en afgørelse. Af hensyn til forventningerne til en effektiv og hurtig offentlig administration skal du dog altid have for øje, at en sag eller et forhold ikke kræves mere belyst, end den forventede miljøeffekt af de oplyste forhold kan "bære". Forhold, som tydeligt og sikkert er af mindre miljømæssig betydning, vil der således ikke være belæg for at kræve omfangsrige oplysninger om (proportionalitetsprincippet).

Myndigheden har ekspertisen
Godkendelsesordningen bygger i princippet på en forudsætning om, at virksomheden har den fornødne viden om emissionernes art og omfang, mens myndigheden har den nødvendige ekspertise vedrørende forureningens påvirkning af omgivelserne.

Faglig tvivl
Hvis du som myndighed er i tvivl om det faglige i sagsbehandlingen i forbindelse med det oplyste, bør du overveje at søge hjælp hos en kollega eller en rådgiver. Faglige tvivlsspørgsmål bør ikke føre til overdrevne krav om supplerende oplysninger eller f.eks. skærpede vilkår i godkendelsen.

Tvivl bør heller ikke føre til fastsættelse af "oplysningsvilkår" (vilkår i miljøgodkendelsen om efterfølgende at fremsende yderligere oplysninger inden for en fastsat tidsfrist) i en godkendelse, da dette principielt strider imod, at en sag skal være fyldestgørende belyst, førend myndigheden træffer afgørelse.

Indhentning af yderligere oplysning – ansøgninger
I det omfang, det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kan godkendelsesmyndigheden kræve yderligere oplysninger fra en listevirksomhed ud over de, der er krævet i bilag 3 og 4 samt kravene for virksomheder omfattet af standardvilkår.

Som udgangspunkt kan myndigheden ikke stille krav om f.eks. støjberegning i de tilfælde, hvor det ikke er påkrævet efter bilag 4. Dog giver § 6, stk. 9, i godkendelsesbekendtgørelsen mulighed for at kræve en støjberegning i det omfang, det er nødvendigt.

Retssikkerhedsloven
I forbindelse med indhentning af oplysninger skal du som myndighed være opmærksom på de begrænsninger, som eventuelt kan følge af reglerne i retssikkerhedsloven. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der er tilløb til politianmeldelse, eller der allerede er indgivet en politianmeldelse for forhold, som myndigheden finder, at virksomheden burde redegøre yderligere for.

Hvis en myndighed indhenter oplysninger (f.eks. til brug for en revurdering) fra en virksomhed, som mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, og som er eller påregnes politianmeldt, skal myndigheden være opmærksom på reglerne om selvinkriminering i Retssikkerhedsloven. En mistænkt er ikke forpligtet til at meddele oplysninger, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at komme med oplysninger, som kan have betydning for bedømmelse af den formodede lovovertrædelse. Den mistænkte kan give samtykke til at afgive oplysningerne.

Det er myndigheden, der i sidste ende vurderer, om sagen er tilstrækkelig belyst.

Råd om tilstrækkelig belyst sag - hurtig afgørelse:

Virksomhed:

  • Virksomheden anbefales især ved større sager at tage kontakt til godkendelsesmyndigheden for at få nærmere præciseret, hvilke oplysninger der må antages at kræve en særlig grundig belysning for myndighedens behandling.
  • De generelle oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse skal være besvaret af ansøgeren. I bør komme med en begrundelse, såfremt der er punkter, som I ikke finder relevante at besvare.
  • Hvis det efterfølgende viser sig, at virksomheden har givet utilstrækkelige oplysninger om f.eks. emissionernes art og omfang, kan myndigheden gribe ind over for forureningen - også inden for den 8-årige retsbeskyttelse.
  • Oplys om allerede planlagte/besluttede ændringer inden for de kommende 5 år. Der er mulighed for, at ændringerne kan indgå i godkendelsen ("rummelig godkendelse") jf. godkendelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 2.

Myndighed:

  • Myndigheden kan kun kræve oplysninger om forhold, som reguleres inden for miljøbeskyttelsesloven.
  • Virksomhed og myndighed kan evt. i fællesskab eller hver for sig opstille en liste med oplysningskrav og vurdere betydningen og vigtigheden af de enkelte oplysningskrav.
  • De generelle oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse bør som udgangspunkt være besvaret af ansøgeren i et omfang, som relaterer sig til det enkelte forholds miljømæssige betydning
  • Vurdér om de miljømæssigt tungest vejende dele af ansøgningen, herunder forholdet til BAT, er tilsvarende vægtet/belyst i ansøgningen.
  • De krav, myndigheden i øvrigt stiller til supplerende oplysninger, skal stå i rimeligt forhold til den aktuelle eller forventede forureningsrisiko (jf. proportionalitetsprincippet).
  • Klarlæg tidligt i forløbet, om der er forhold, som kræver særlig ekspertise for at løse, således at sagen ikke trækker i langdrag, på grund af tvivl eller manglende intern ekspertise på området.

Oplysningskrav ved revurderinger:

I de fleste tilfælde fremsender virksomheden de nødvendige oplysninger på baggrund af den dialog, der er mellem virksomheden og myndigheden.

En myndighed kan have behov for yderligere oplysninger fra virksomheden end det materiale, som virksomheden "frivilligt" har fremsendt. Der foreligger imidlertid kun få afgørelser om det formelle hjemmelsgrundlag for påbud om fremsendelse af oplysninger, og rækkevidden af oplysningspligten jf. § 72 i miljøbeskyttelsesloven er omdiskuteret.

Der er dog generel enighed om, at miljøbeskyttelseslovens § 72 kan anvendes til at kræve oplysninger i forbindelse med revurdering af vilkår af virksomhedens egenkontrol.  Formuleringen af bestemmelsen medfører desuden, at den pågældende afgørelse ikke nødvendigvis allerede skal indeholde vilkår om egenkontrol. Bestemmelsen indebærer således, at tilsynsmyndigheden i takt med den teknologiske udvikling kan sikre, at konkrete afgørelser indeholder tilstrækkelige krav til prøveudtagning, analyser og målinger, at nødvendige driftsinstruktioner revideres, samt at resultaterne af egenkontrollen til enhver tid bliver tilgængelig for tilsynsmyndigheden på den mest hensigtsmæssige måde. De krav, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, skal dog samtidig være i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Revurdering - "opfølgning på myndighedens tilsyn"
Revurdering er en tilsynsopgave, hvor der følges op på en eksisterende godkendelse eller tilladelse, i modsætning til en miljøgodkendelse, som bunder i en ansøgning fra en virksomhed. Det skal bemærkes, at en miljøgodkendelse er en "begunstigende" forvaltningsafgørelse, hvor virksomheden gives et "gode" i form af en tilladelse, som gives på baggrund af en ansøgning. En revurdering gives derimod som et påbud, sædvanligvis indeholdende nye skærpede krav til virksomheden.

Proportionalitet
I forbindelse med revurderinger gælder som i al anden administration, at de krav, myndigheden i øvrigt stiller til supplerende oplysninger, skal stå i rimeligt forhold til den aktuelle eller forventede forureningsrisiko (jf. proportionalitetsprincippet).

Retsgrundlag

Af godkendelsesbekendtgørelsen fremgår:

§ 6, stk. 7. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, hvor en del af aktiviteterne er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, og hvor en del af de samlede aktiviteter på virksomheden er omfattet af bilag 1, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af oplysningskravene i det eller de relevante afsnit i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, for den del af virksomheden, der er omfattet af bilaget til nævnte bekendtgørelse.
Stk. 9. I det omfang, det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kan godkendelsesmyndigheden kræve yderligere oplysninger fra en listevirksomhed ud over dem, der er krævet i bilag 3 og 4 samt i bilaget til bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.


§ 7. Ansøgning om godkendelse skal indgives til kommunalbestyrelsen, jf. hund stk. 8.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.

Stk. 3. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, videresendes ansøgningen automatisk til Miljøstyrelsen via den digitale selvbetjening. Bortset fra i de i stk. 8 nævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen udarbejde en udtalelse i sagen. Udtalelsen skal omfatte oplysninger om kommunalbestyrelsens holdning til spildevandsforhold, trafikale forhold og forholdet til kommunens planlægning, herunder handleplaner til efterlevelse af vandområde- og naturplaner, samt oplysninger om bilag 4-arter i lov om naturbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen sender snarest muligt efter modtagelse af ansøgningen udtalelsen via den digitale selvbetjening til virksomheden og via mail til Miljøstyrelsen.

§ 19. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den vurderer, at

1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og

2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omkringboende.

Af miljøbeskyttelsesloven fremgår:

§ 72. Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt. kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning

  1. at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser,
  2. at foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
  3. at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og
  4. at klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

LBK nr 1121 af 12/11/2019

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, se Retssikkerhedsloven.

§ 9. Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Samtykket skal være skriftligt og skal meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes. Meddeler den mistænkte samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 tilsvarende anvendelse ved de i § 1, stk. 1, nævnte tvangsindgreb.

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Vil du vide mere

Officialmaksimen/officialprincippet

Dette princip kaldes også "undersøgelsesprincippet" og indebærer, at en offentlig myndighed er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv - eventuelt i samarbejde med andre myndigheder - at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning.

I myndighedsudøvelsen er det endvidere forvaltningsmyndighedernes pligt at sørge for, at de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden, så langt som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderingen af, hvor omfattende undersøgelser der bør foretages, indgår en række hensyn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse er der således også et hensyn at tage til, at afgørelsen skal kunne træffes uden unødig forsinkelse.

Oplysninger kan indhentes via borgerne/virksomheder. Såfremt borgerne/virksomhederne ikke samtykker hertil, kan myndigheden - trods officialmaksimen - være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst med den virkning, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag, hvilket i givet fald kan medføre et afslag.

Magtfordrejningsprincippet
Også kaldet "princippet om saglig forvaltning" betyder, at en offentlig myndighed ikke må tage usaglige eller uvedkommende hensyn til f.eks. private interesser. Således må en myndighed ikke begunstige bestemte borgere eller forfølge usaglige formål, herunder usaglige hensyn til fx kommunens økonomi.

Lighedsprincippet
Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er en offentlig myndighed forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens, hvilket medfører, at det skal være sagligt begrundet at gøre forskel. Princippet er tæt knyttet til magtfordrejningsprincippet.

Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet betyder populært sagt, at der skal være en fornuftig balance mellem mål
og midler. Inden for miljøbeskyttelsesområdet betyder proportionalitetsprincippet, at miljømyndighederne altid skal være opmærksomme på, at de krav, de stiller, skal stå i et rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko.

Eksempler:
I en afgørelse fra 1995 mente Miljøklagenævnet ikke, at en udgift på ca. 3/4 million kr. til et posefilteranlæg var urimelig i forhold til den miljømæssige effekt ved at anvende posefiltret, og slet ikke i forhold til virksomhedens økonomiske formåen i øvrigt.

I U 1991.608 Ø fastslog landsretten, at en virksomhed havde pligt til at efterkomme et påbud efter den dagældende § 52, stk. 1, om at udlevere en rapport om virksomhedens forureningsforhold. Rapporten, som virksomheden havde fået udarbejdet for 330.000 kr., var tilvejebragt i forbindelse med overvejelser om at ansøge om en frivillig miljøgodkendelse.

Ved Vestre Landsrets dom af 4. november 1993 (S 823/1993) var der rejst tiltale mod en træimprægneringsvirksomhed for ikke at have efterkommet et påbud i henhold til den dagældende § 52. Virksomheden blev frifundet med henvisning til, at en efterkommelse af afgørelsen indebar afholdelse af udgifter i et så betydeligt omfang, at afgørelsen ikke havde hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

Carlshøj Kraftvarme, Miljøklagenævnet 3/1-2008 (MAD 2008.271):
Med hensyn til den naturgasfyrede kedel, er denne kun i drift i beskedent omfang (nogle hundrede timer om året). Det er her Miljøklagenævnets opfattelse, at der ikke er proportionalitet mellem kravene til egenkontrol i standardvilkår 9 (miljøgodkendelsens vilkår 4), sammenholdt med den begrænsede driftstid. Miljøklagenævnet vil derfor under henvisning til godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, ændre miljøgodkendelsens vilkår 4, således at det overlades til tilsynsmyndigheden at stille krav om målinger, når der skønnes at være konkret behov herfor.

Lokaliseringsprincippet
Et vigtigt princip er "lokaliseringsprincippet". Det betyder, at enhver virksomhed, der påtænker at etablere sig, skal vælge en fornuftig placering, således at den generer omgivelserne så lidt som muligt.

Myndighederne kan nægte at godkende en ny virksomhed, der er uhensigtsmæssigt placeret, eller nedlægge forbud mod en eksisterende virksomhed med henvisning til lokaliseringsprincippet. Det kan f.eks. være placering i nærheden af vandboringer eller fuglebeskyttelsesområder.
I praksis vil det dog som regel være sådan, at hvis man placerer sig inden for rammerne af en
lokalplan eller kommuneplan, kan der ikke rejses kritik af placeringen.

Senest opdateret d. 20-10-2022

Fakta

For at træffe afgørelse i en sag skal sagen være tilstrækkelig oplyst. Det betyder som udgangspunkt ved ansøgning om miljøgodkendelse, at oplysningskravene i godkendelsesbekendtgørelsen eller bekendtgørelse om standardvilkår er opfyldte, og at sagen i øvrigt af godkendelsesmyndigheden er vurderet tilstrækkelig oplyst, så der er baggrund til at træffe afgørelse.

Der skal være proportionalitet mellem omfang og detaljeringsgraden af oplysningerne, og den forventede miljøeffekt af de oplyste forhold - balance mellem mål og midler. En tilstrækkelig oplyst sag vil kunne fremme en hurtig afgørelse i tilknytning til en kompetent og effektiv sagsbehandling.

Det er miljømyndigheden, der afgør om, og hvornår, en sag er tilstrækkelig oplyst.