5.12.1.2 Udarbejdelse af basistilstandsrapport 1

Udarbejdelse af en basistilstandsrapport er detaljeret beskrevet i EU-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapport.

I vejledningen er udarbejdelse af en fuld basistilstandsrapport beskrevet i 8 trin.

Det første skridt er, at der indsamles oplysninger i forhold til relevante farlige stoffer, således at myndigheden kan træffe afgørelse, om der er behov for, at der udarbejdes en basistilstandsrapport, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Virksomheden leverer de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om behovet for at udarbejde basistilstandsrapport, jf. § 15.

Vejledningens trin 1-3

Formålet med indsamlingen af oplysninger i vejledningens trin 1-3 er at:

1. Fastlægge om der bruges, fremstilles eller frigives farlige stoffer eller ej med henblik på at afgøre, om der er behov for at udarbejde en basistilstandsrapport.

2. Såfremt der er identificeret farlige stoffer, skal det herefter vurderes, om disse stoffer er ”relevante”. Ved relevante forstås de stoffer, der som følge af deres kemiske og fysiske egenskaber, såsom opløselighed, giftighed, mobilitet, persistens og bionedbrydelighed kan forurene jord eller grundvandet. Eksempelvis vil den eksplosive gas butan, der opbevares i en overjordisk tryktank, ikke være relevant i forhold til en jord- eller grundvandsforurening, fordi butan ved et brud på tanken alene vil udledes til luft. Omvendt findes en lang historik omkring forurening af jord eller grundvand fra olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler, og mange af disse produkter kan derfor være ”relevante”.

Formålet er at begrænse basistilstandsrapporten til kun at omfatte de stoffer, der er relevante i forhold til muligheden for jord- eller grundvandsforurening.

3. For de udpegede relevante farlige stoffer skal det vurderes, hvad den reelle risiko for forurening af jord eller grundvand på anlægsområdet er. Her skal der indgå en vurdering af sandsynligheden for, at disse stoffer frigives. I vurderingen indgår, at der tages hensyn til:

  • Mængden af de pågældende stoffer.

Hvis der kun bruges, fremstilles eller frigives uvæsentlige mængder, vil den eventuelle forurening sandsynligvis ikke være udslagsgivende for en afgørelse om basistilstandsrapport. Det vil bero på en konkret vurdering hvad der er en uvæsentlig mængde og være afhængig af hvilket stof der er tale om.

Man bør være opmærksom på, at en vedvarende lækage af en begrænset mængde over en længere periode kan medføre en betydelig forurening. Hvis der findes oplysninger om input og output af farlige stoffer, bør disse undersøges for at fastlægge, hvilke emissioner til jordbund og grundvand der kan være tale om.

  • Lokaliseringen af det enkelte farlige stof på anlægsområdet, fx hvordan det leveres, opbevares og transporteres rundt, særligt i forhold til jordlagenes beskaffenhed og hvilke konsekvenser dette har for risikoen for jord- og grundvandsforurening på det pågældende sted.

Hvorvidt olieudskillere skal indgå i vurderingen af om der er behov for udarbejdelse af basistilstandsrapport vil bero på en konkret vurdering og afhænge af deres placering, og om der er risiko for, at farlige stoffer vil kunne ledes til olieudskillerne. Afløb fra oplagsområder, vaskepladser, produktionsbygninger og kørearealer, hvor der transporteres farlige stoffer, bør som udgangspunkt indgå i vurderingen af om der er behov for udarbejdelse af basistilstandsrapport, hvorimod olieudskillere på parkeringspladser som udgangspunkt ikke vil være relevante.

  • Anlæggets indretning, herunder hvorledes stofferne lagres og bruges, og hvor de udgør en risiko for at blive frigivet. Der skal også tages hensyn til de foranstaltninger, der er gennemført for at sikre, at der ikke sker en forurening. Det gælder både den tekniske indretning og den løbende forebyggende kontrol.

Barrierer kan i nogle tilfælde, ud fra en konkret vurdering, ændre på risikoen for forurening, således at den formindskes, og der kan være basis for at acceptere, at der ikke udarbejdes basistilstandsrapport. Antallet af barrierer skal afstemmes med risikoen, jo større risiko jo flere barrierer. Barriererne kan være passiv, eksempelvis en ekstra væg omkring en tank, eller aktiv som for eksempel ekstra tilsyn og kontrol. De passive barrierer skal være udført af materiale, der er egnet til at modstå de relevante farlige stoffer, og de skal være tilgængelige for visuel kontrol og inspektion samt være omfattet af den løbende forebyggende kontrol.

Formålet med trin 3 er at fastlægge den reelle risiko for, at stofferne frigives, og dermed begrænse behovet for efterfølgende gennemførelse og omfang af eventuelle tekniske undersøgelser i selve basistilstandsrapporten.

Det anbefales at man følger rækkefølgen af hensyn til systematikken.

For en række virksomheder, herunder eksempelvis fødevarevirksomheder, er det umiddelbart ikke sandsynligt, at de bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer i selve produktionen i et omfang, der kan begrunde udarbejdelsen af en basistilstandsrapport. Omvendt kan det ikke udelukkes, at det kan forekomme, eller at der kan være tilknyttede aktiviteter, der kan udløse krav om basistilstandsrapport. Myndigheden skal derfor hver gang vurdere, om en konkret virksomhed skal udarbejde basistilstandsrapport.

Hvis myndigheden på baggrund af oplysninger indsamlet på vejledningens trin 1-3 kan konkludere, at der ikke er behov for en basistilstandsrapport, skal myndigheden lade begrundelsen indgå i afgørelsen om miljøgodkendelse eller afgørelse om revurdering og indeholde alle informationer og vurderinger, der er gennemført.

Senest opdateret d. 20-10-2022