Revurderingssystemet i bekendtgørelsen for bilag 1-virksomheder er bygget op med flere typer af revurderinger:
- Dels en revurdering, der udløses af offentliggørelse af en ny BAT-konklusion,
- Dels en regelmæssig revurdering, der skal starte inden for ti år efter godkendelsen, dog otte efter den første godkendelse.
- Dels en ekstraordinær revurdering af de virksomheder, der eksisterede 7. januar 2013, og som er omfattet af de nye listepunkter på bilag 1.
Revurdering efter en BAT-konklusion har et klart starttidspunkt, nemlig offentliggørelsen af BAT-konklusionen, og et klart sluttidspunkt, nemlig at såvel den administrative sagsbehandling som gennemførelse (og overholdelsen) skal være færdig fire år efter offentliggørelsen.
Den regelmæssige revurdering starter på det tidspunkt, som tilsynsmyndigheden beslutter, dog senest inden for de 8, henholdsvis 10 år. Der er ikke krav om et bestemt sluttidspunkt.
Den ekstraordinære revurdering af de virksomheder, der er nye på bilag 1, har ikke et starttidspunkt, men den skal være afsluttet 7. juli 2015. Det antages, at der først formelt kan meddeles påbud efter denne dato.
I praksis kan det sagtens ske, at der kommer til at løbe en BAT-konklusions-revurdering samtidigt med en regelmæssig revurdering. Det kan heller ikke udelukkes, at der kommer til at løbe en regelmæssig revurdering samtidigt med den ekstraordinære revurdering af de nye på bilag 1.
Bekendtgørelsen har ikke regler, der bestemmer, hvordan de kolliderende revurderinger skal forløbe i forhold til hinanden. Det må derfor løses i praksis ud fra sund fornuft og miljømæssige overvejelser.
Revurdering som følge af nye BAT-konklusioner trumfer regelmæssig revurdering
Det vurderes, at en revurdering som følge af nye BAT-konklusioner vil overtrumfe en regelmæssig revurdering. Hvis den regelmæssige revurdering er igangsat eller skal igangsættes kort tid, inden en ny BAT-konklusion offentliggøres, kan der her juridisk lægges vægt på, at der ikke er et juridisk bindende sluttidspunkt. Her kan det overvejes at slå processerne sammen.
Miljøbeskyttelsesloven stiller netop ikke krav om, at den regelmæssige revurdering skal være afsluttet og gennemført inden for en bestemt frist. Den siger kun, at der skal ske revurdering. Der er dermed pligt til, at man skal åbne sagen og stille de nødvendige krav. Er der ingen "nødvendige” krav at stille efter en konkret vurdering, fordi BAT-konklusionerne kommer i løbet af kort tid, kan man lukke man sagen med den begrundelse.
Hvis den regelmæssige revurdering først kan være færdig kort tid inden offentliggørelsen af en ny BAT-konklusion, må det overvejes grundigt, hvilke BAT-krav der stilles. Specielt må det tages i betragtning ved vilkårsfastsættelsen, at der tilstræbes en glidende overgang til BAT-konklusionerne, der som oftest er rimeligt kendte på det pågældende tidspunkt. Virksomheden kan ellers blive mødt med nye krav, i værste fald helt andre krav, som følge af den tvungne revurdering inden for en kortere periode - men dette gælder kun overgangsfasen, indtil IED er fuldt implementeret. Det kan også vurderes konkret, om de to revurderinger kan slås sammen, netop fordi miljølovgivningen ikke stiller præcise krav om afslutningstidspunktet for den regelmæssige revurdering eller helt så præcise krav, som BAT-konklusionerne vil komme til.
Miljølovgivningen kræver kun, at sagen genoptages. Der er ikke krav om, at der skal stilles nye vilkår i forbindelse med den regelmæssige revurdering. Hvis der ikke stilles nye vilkår, skal det selvfølgelig være miljømæssigt begrundet.
Tilsvarende er der heller ikke regler for, hvordan en regelmæssig revurdering skal afstemmes over for den ekstraordinære revurdering. Igen her må det være op til tilsynsmyndigheden at tilrettelægge sagsbehandlingen og forløbet på en sådan måde, at det undgås at stille krav om unødvendige kortvarige tilpasninger, der er økonomisk byrdefulde og af mindre miljømæssig betydning.
Senest opdateret d. 27-06-2014