5.3.4 Ubetydelig forurening

Hvornår er forureningen så ubetydelig, at det er unødvendigt at stille vilkår?

Daglig drift med ubetydelig emission

Kriterier, der kan anvendes til at vurdere, om en emission er så ubetydelig, at den ikke kræver fastsættelse af sædvanlige vilkår, kan findes i Miljøstyrelsens vejledninger.

Luftvejledningen er det defineret, hvad der forstås ved en lille emission. Hermed menes, at spredningsfaktoren, dvs. forholdet mellem emissionen og B-værdien, er mindre end 250 m3/s. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages spredningsberegning, men afkastet skal blot føres 1 m over tag. Dog kan der være tilfælde, hvor der skal tages hensyn til omliggende bygninger, og i så fald kan kriteriet ikke anvendes.

vejledning om tilslutningstilladelser nævnes kontrolniveau 0 for uproblematiske virksomheder. Hermed menes virksomheder med en mindre mængde spildevand (< 10.000 m3/år), ingen A-stoffer og kun ubetydelige mængder B-stoffer og tungmetaller. Kontrolprogrammet kan i sådanne tilfælde begrænses til at omfatte en karakterisering i forbindelse med tilslutningstilladelsen, dvs. en engangskontrol.

Drift i begrænsede tidsrum

Visse anlæg er beregnet til kun at køre i nødsituationer. Det kan f.eks. være gasturbineanlæg. I bekendtgørelsen for store fyringsanlæg er det angivet, at gasturbineanlæg til nødsituationer, som er i drift i mindre end 500 timer om året, ikke er omfattet af emissionsgrænseværdierne. Her skal kun registreres antal driftstimer om året.

Nødstrømsanlæg på mellem 5 og 50 MW indfyret termisk effekt er omfattet af listepunkt G 201. Disse anlæg er typisk i drift 10 - 15 minutter en gang i kvartalet. Deres emission er forholdsvis høj, når de er i drift, men den begrænsede driftstid betyder, at den samlede emission er ubetydelig.

Senest opdateret d. 27-06-2014

Fakta

I den daglige drift kan der være emissioner, der er så ubetydelige, at det er unødvendigt at stille vilkår om emissionsgrænser og kontrolvilkår.

I luftvejledningen er der definition af en lille emission. I spildevandsvejledningen er der nævnt parametre, som definerer uproblematisk udledning fra virksomheder.

Der kan være anlæg, som er i drift i så få timer om året, at den samlede emission på årsbasis er ubetydelig. Det kan f.eks. være nødstrømsanlæg.